Foreløbige beregninger med Landstrafikmodellen om samspillet mellem Timemodellen og en Kattegatforbindelse
Som led i afrapporteringen af de strategiske analyser har Vejdirektoratet i samarbejde med Trafikstyrelsen og DTU Transport gennemført foreløbige beregninger med Landstrafikmodellen om samspillet mellem Timemodellen og en Kattegatforbindelse.
Det bemærkes, at denne afrapportering ikke udgør den samlede strategiske analyse af en fast Kattegatforbindelse.
Med involvering af kontakt- og arbejdsgruppen for de videre Kattegatanalyser (samtlige regioner, kommunekontaktråd og Kattegatkomitéen, red.) vil der blive gennemført yderligere analyser af det trafikale grundlag samt egenfinansieringspotentialet og projektøkonomien af en fast Kattegatforbindelse.