En ny bane- og vejforbindelse ved Lillebælt – strategisk analyse
Som led i de strategiske analyser af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark har Vejdirektoratet lavet en analyse af mulighederne for en ny Lillebælts-forbindelse, enten som en bro parallelt med den eksisterende Lillebæltsbro eller som fast forbindelse mellem Bogense og Juelsminde.
Analysen bygger oven på en tidligere udarbejdet screening af muligheder for en ny Lillebæltsforbindelse og skal desuden validere de undersøgte Lillebæltløsninger i forbindelse med Trafikstyrelsens oplæg til Timemodellen på jernbanen.
Analysen bidrager til det samlede billede af de fremtidige muligheder for udvikling af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark.