Børn i ghettoområder får en for dårlig start på livet

Analysen ”Opvækst i ghettoområder” fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tager udgangspunkt i børn og unge, der er vokset op i boligområderne Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg/Utterslevhuse, som er de tre største boligområder på ghettolisten. I disse tre boligområder har 80 pct. af børnene i alderen 0-14 år og 70 pct. af de unge i alderen 15-24 år ikke-vestlig oprindelse.

Analysen viser, at mindretallet af børnenes fædre og mødre er i beskæftigelse eller uddannelse, og at børnene selv klarer sig dårligere i skolen og i uddannelsessystemet.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:

- I disse områder lærer børnene ikke, at penge tjener man ved at tage initiativ og yde en indsats. De oplever i stedet, at det er normen, at penge er noget, man får fra kommunen. Samtidig går de i børnehaver og skoler, hvor et mindretal af kammeraterne er danske. De får markant dårligere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og har derfor også dårligere chancer for at få en uddannelse.

Den nye analyse indgår i det arbejde med parallelsamfund, som økonomi- og indenrigsministeren står i spidsen for, og som justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren deltager i.

På baggrund af analysen konkluderer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille:

- Vi er nødt til at tage kontroversielle midler i brug for at sikre, at næste generation løftes ud af parallelsamfundet. I et land med så unikke muligheder som Danmark, går det ikke, at der i nogle områder hersker en passivkultur. Vi skal også sørge for, at de unge med ikke-vestlig baggrund omgås danske unge, får udbytte af deres skolegang og siden hen uddanner sig. Ikke mindst skal vi have stoppet en udvikling, hvor en del drenge – måske på grund af de dårlige fremtidsudsiger - ender i en kriminel løbebane. Derfor vil vi lægge op til en bred og markant indsats, når vi fremlægger vores udspil til bekæmpelse af parallelsamfund.

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen

• 40 pct. af børnenes fædre og 25 pct. af mødrene er i beskæftigelse eller uddannelse. Mere end to ud af tre forældre har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.
• Omkring 60 pct. af børnene i daginstitutionerne i ghettoområderne har ikke-vestlig oprindelse. På de lokale distriktsskoler er det ca. halvdelen af eleverne, som har ikke-vestlig oprindelse. På fri- og privatskolerne, hvor børn fra ghettoområderne går, er det tre ud af fire, som har ikke-vestlig oprindelse.
• Afsættet fra grundskolen er væsentlig ringere blandt børn, som er vokset op i et ghettoområde. Ved folkeskolens afgangsprøve er karaktergennemsnittet 4,8 i dansk og 3,8 i matematik. Til sammenligning er det 6,7 på landsplan i begge fag
• Blandt børn, der er vokset op i et ghettoområde, har kun 62 pct. en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det gælder for 84 pct. blandt unge, der er vokset op uden for de tre ghettoområder.
• Der er dog forskelle på drenge og piger i ghettoområderne. For eksempel har 84 pct. af de piger, som får mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, fået en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år.