2018
Ny ordning skal modvirke udlejning af ubeboelige boliger
Regeringen (V, LA og K) er sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om en anmeldelsesordning, som skal give kommunerne bedre muligheder for at forhindre, at sundheds- eller brandfarlige boliger bliver udlejet til beboelse. Med den nye ordning skal udlejere af visse boliger anmelde til kommunen, at de ønsker at leje en bolig ud og kommunen får dermed lettere ved at gribe ind, hvis en bolig ikke er egnet til beboelse.
Tyskland godkender Femern Bælt-forbindelsen
Godkendelsesmyndigheden i Slesvig-Holsten (APV-SH) har den 28. december 2018 udfærdiget en underskriftsklar godkendelse af byggeriet af Femern Bælt-tunnelen mellem Rødby og Puttgarden. Det er afslutningen på fem års arbejde, der har omfattet to offentlige høringer i Tyskland. Godkendelsen er i dag modtaget af Femern A/S, som nu har 14 dage til at gennemgå den, inden den bliver underskrevet. I denne proces kan der kun ske mindre, redaktionelle ændringer.
Forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat
Regeringen og Dansk Folkeparti udmønter nu 60 mio. kr. fra finansloven for 2019 til at igangsætte to forundersøgelser af en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat. Parterne tager dermed næste skridt mod en fast forbindelse, som vil kunne spare trafikanterne for op til halvanden times kørsel.
Invitation til doorstep
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen inviterer til et doorstep om en fast forbindelse over Kattegat. Det bliver afholdt den 20. december kl. 16.00. Tilmelding er påkrævet.
EU-Rettens domme om Femern Bælt-projektet
Femern Bælt-forligskredsen (V, LA, K, S, DF, RV og SF) blev den 18. december 2018 orienteret om de domme, som EU-retten afsagde den 13. december 2018 om godkendelsen af finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen.
Særlig rådgiver for transport-, bygnings- og boligministeren
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ansat Kasper Strassmann som særlig rådgiver for transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen med virkning fra 1. januar 2019. Han vil varetage rådgivning af ministeren og deltage i ministeriets presse- og informationsarbejde.