Gå til hovedindhold
Artikler

Togtrafikken mellem Skjern og Holstebro

Der blev den 7. september 2018 indgået aftale mellem Transportministeriet og Region Midtjylland om overdragelse af trafikkøberansvaret for togtrafikken på strækningen mellem Holstebro og Skjern via Vemb.

2. aug. 2022
Desiro-tog, der holder ved en station

Foto: Allan Trolle/Midtjyske Jernbaner

Indhold

    Med aftalen af 7. september 2018 overdrages trafikkøberansvaret for strækningen mellem Skjern og Holstebro til Region Midtjylland.

    Aftalen betyder, at Region Midtjylland fra driftsstart i 2020 fik ansvaret for udførslen af togdriften gennem eget lokalt togselskab eller ved indkøb hos andre operatører. Det er Midtjyske Jernbaner, der er operatør på strækningen.

    Region Midtjylland modtager ifølge aftalen årligt et tilskud på i alt 30,0 mio. kr. (2016-prisniveau).