Gå til hovedindhold
Artikler

EU-DK Support

EU-DK Support skal understøtte den danske deltagelse i EU-programmer, samt bidrage til at virksomheder, forskere og relevante offentlige organisationer udnytter mulighederne for EU-finansiering inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri.

25. jun. 2019

Indhold

    Samarbejdet i netværket sikrer, at danske forskere, virksomheder og øvrige brugergrupper får velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning i deres EU-arbejde, samt at danske forskere, videninstitutioner og virksomheder får overblik over mulige EU-finansieringskilder, og hvem der kan kontaktes for rådgivning.

    Medlemmer af EU DK Support-netværket

    EU-DK Support netværket består af omkring 40 landsdækkende, regionale og lokale institutioner, der rådgiver danske interessenter om deltagelse i EU-programmer.

    EU-DK Support netværket koordineres af EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

    Programmer omfattet af EU-DK Support:

    • Horizon 2020
      EU’s program for forskning og innovation med 79,4 mia. euro i puljen. Programmet er opdelt i tre søjler: Videnskabelig topkvalitet, Industrielt lederskab og Samfundsmæssige udfordringer
    • COSME (Programme for the Competitiveness of Enterprises and SMEs)
      Programmet henvender sig til iværksættere, SMV’er og erhvervsfremmeorganisationer. COSME har et budget på 2,3 mia. euro.
    • Connecting Europe Facility
      CEF understøtter målrettede investeringer i infrastruktur i Europa inden for transport, energi og bredbånd & digital service. Programmet har et samlet budget på 30,4 mia. euro.
    • Creative Europe
      Programmet yder med et budget på 1,46 mia. euro støtte til iværksætteri, udvikling, uddannelse, distribution og markedsføring af europæiske medieproduktioner.
    • Interreg
      Programmet skal støtte og fremme samarbejde på tværs af EU's landegrænser. Interreg har i perioden 2014-2020 et budget på 10,1 mia. euro.