Gå til hovedindhold
Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark

Ekspertudvalget har færdiggjort den første delrapportering i maj 2024

Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark har afleveret første delrapportering til Transportministeriet, der blandt andet indeholder en kortlægning af borgernes rejsemønstre og et katalog over nye kollektive transportløsninger med fokus på landdistrikter.

04. jun. 2024

Indhold

    Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark har med deres første delafrapportering lavet en kortlægning af borgernes rejsemønstre. Analysen viser, at der er behov for at tænke nyt i forhold til, hvordan man løser transportopgaven i de forskellige egne af landet. Udvalget kommer på den baggrund med en række nye ideer til mere fleksible løsninger med særligt fokus på landdistrikterne.

    Kataloget over nye kollektive transportløsninger er en bruttoliste af ideer, som ekspertudvalget i fase 2 og fase 3 vil analysere videre på.  

    Udvalget vil i fase 2 arbejde videre med prisfastsættelsen og driftsøkonomien i den kollektive transport. Fase 3 vil ved udgangen af 2024 præsentere én samlet rapport, der indeholde udvalgets anbefalinger, herunder anbefalinger i forhold til organisering, lovgivning med videre. 

    Du kan læse den første afrapportering samt bilagsrapport her