Blinde og svagtseendes transport - En kvalitativ interviewundersøgelse
Transport- og Energiministeriet ønsker at rette fokus mod de transportproblemer blinde og svagtseende oplever.
Det handler bl.a. om de barrierer, blinde og svagtseende oplever, når de skal bevæge sig mellem de daglige gøremål, og det handler om de udfordringer blinde og svagtseende møder, når de bevæger sig ud i trafikken. Rapporten er baseret på en række kvalitative fokusgruppeinterview med blinde og svagtseende. Dansk Blindesamfunds har bistået med organisering af de gennemførte interview.
Rapporten er udarbejdet som et projekt under initiativet ”Nye og nemmere veje”, der er igangsat af Socialministeren og finansieret af midler fra satspuljen 2006. Der er afsat 3 mio. kr. til nærværende projekt om handicappedes transportvilkår, der er forankret i Transport- og Energiministeriet. Til projektet er knyttet en følgegruppe med repræsentanter for: Dansk Blindesamfund, De Samvirkende Invalideorganisationer, Center for Ligestilling af Handicappede, Socialministeriet samt Transport - og Energiministeriet.