Gå til hovedindhold
Publikation

Redegørelse om sikkerhedsmæssige forhold vedrørende Københavns Metro

Ekstra Bladet bragte i uge 31/2006 en række artikler om sikkerhedsmæssige forhold i Københavns Metro. Udgangspunktet for disse artikler var rapporter udarbejdet af Metro Service og oplysninger fra tidligere eller nuværende ansatte ved Metro Service.

9. aug. 2006

Indhold

    Trafikstyrelsen har gennem arbejdet som sikkerhedsmyndighed løbende været informeret om eller haft sagsbehandling i forbindelse med flere af de berørte emner.

    Gennem det kendskab Trafikstyrelsen har til Københavns Metro og Metro Service gennem det løbende sagsarbejde og de oplysninger Trafikstyrelsen har modtaget fra Metro Service i forbindelse med denne udredning, er det Trafikstyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at Københavns Metro ikke har den fornødne sikkerhed.

    Trafikstyrelsen har imidlertid også fået oplysninger, der gør, at det er besluttet at gennemføre et særligt tilsyn. For derigennem at skabe sikkerhed for at sikkerheden også på langt sigt bliver opretholdt.