Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip
ㅤ
Debatoplægget om begrænsning af transportsektorens CO2-udslip er udarbejdet med henblik på at invitere til en bred diskussion af den fremtidige politik i forhold til begrænsning af transportsektorens CO2-udslip.
Debatoplægget indeholder følgende: en oversigt over udviklingen på transportområdet, analyse af forskellige scenarier samt en gennemgang af virkemidler. Der vil efterfølgende i foråret 1999 blive afholdt en konference. I anden halvdel af 1999 vil der blive fremlagt et virkemiddelkatalog, som kan danne grundlag for de nødvendige politiske beslutninger.