Lovændring skal bringe dansk normaltid frem til nutiden

I dag fastsættes normaltiden i Danmark af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse. I den 130 år gamle lov fastsættes dansk normaltid ud fra ”Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich”, som er en tidsskala baseret på jordens rotation. Men denne definition af normaltid har i praksis ikke været anvendt de seneste mange år. Siden 1970’erne har langt de fleste lande forpligtet sig til at følge den koordinerede universaltid, UTC.

- Der er en række brancher, der er dybt afhængige af en fælles nøjagtig tidsangivelse. Det gælder eksempelvis flytrafikken, elforsyningsnetværk og finansielle transaktioner, hvor der kan være behov for at sikre sig mod afvigelser på helt ned til 0,1 millisekund, siger transportminister Thomas Danielsen.

- Den gældende lov fra 1893 har ikke været anvendt i praksis i årtier, og en ændring har været undervejs længe. Desuden bliver ansvaret for tidens bestemmelse i Grønland overdraget til hjemmestyret i marts i år, og dermed er der endnu en anledning til at rette lovgivningen.

- Behovet for en nøjagtig og synkroniseret tidsangivelse bliver kun mere vigtig i fremtiden. Derfor fremsætter vi en nyt lovforslag om dansk normaltid, der passer til vores anvendelse af tid i dag, så vi kan få styr på tiden i Danmark, siger transportminister Thomas Danielsen.

Den nye normaltid skal efter planen træde i kraft den 26. marts 2023, klokken 02.00 – samtidigt med, at Grønland overtager deres egen tid og Danmark skifter til sommertid. Ved vedtagelsen af lovforslaget overgår dansk normaltid formelt til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time. Den internationale 24-timers tidsstandard er baseret på indsamlinger af data fra atomure i 85 tidslaboratorier ved metrologiinstitutter i 63 nationer, herunder fra DFM, Danmarks nationale metrologiinstitut i Hørsholm, som har Danmarks første atomur, der siden 2022 har været en del af den globale realisering af UTC-tid.

- Med en dansk tid, som følger UTC, etableres et væsentligt juridisk grundlag for at styrke Danmarks infrastruktur, idet synkronisering inden for fremtidens mere komplekse kommunikations-, IT- og energinet kræver en meget mere nøjagtig tidsangivelse. Samtidigt understøttes dansk forskning inden for områder, der afhænger af nøjagtig tid, herunder de stadigt vigtigere kvanteteknologier. Vi ser også overgangen til UTC som et led i fortsat dansk fokus på IT-sikkerhed, udtaler DFM’s direktør Michael Kjær.

Det vil ikke have betydning i det daglige, at dansk normaltid juridisk set ændres til at følge UTC-tid frem for middelsoltid. Uret på eksempelvis smartphones og computere følger allerede UTC. Men med lovforslaget sørger vi for, at dansk lovgivning passer til den moderne og internationalt forbundne verden, vi lever i.