Beslutning om igangsættelse af Kalundborgmotorvejens 3. etape
På det seneste møde i forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, Fremtidens Veje, besluttede partierne at igangsætte Kalundborgmotorvejens 3. etape.
Tredje etape af motorvejen Kalundborgmotorvejen mellem Knabstrup og Tømmerup ved Kalundborg er nu godkendt af forligskredsen bag vejdelen af Infrastrukturplan 2035. Projektet med forskellige til- og fravalg har været i høring, og der er afholdt flere borgermøder.
På baggrund af høring har forligskredsen besluttet at igangsætte projektet med etablering af motorvej mellem Knabstrup og Kalundborg.
Det betyder, at den eksisterende motortrafikvej udbygges på strækningen Knabstrup til Viskinde, mens der fra Viskinde til Kalundborg anlægges en ny, firsporet motorvej.
Arbejdet skal efter planen begynde i 2024, og den nye vej skal være klar til brug i 2028.
Forligskredsen har besluttet en model, der giver motorvejen en hastighedsgrænse på 110 til 130 kilometer i timen. Desuden indeholder projektet blandt andet støjskærme langs strækningen, der går gennem Jyderup, ændring af til- og frakørselsanlæg på strækningen samt en rasteplads mellem Mørkøv og Jyderup.
Den oprindelige økonomiske ramme for motorvejsprojektet er på 2.097,7 millioner kroner (2023-pl). Grundet prisstigninger er rammen dog ikke stor nok til at gennemføre projektet. Derfor har Transportministeriet fundet ekstra midler på i alt 452,4 millioner kroner i den centrale anlægsreserve til den endelige finansiering.
Der fremsættes anlægslov for 3. etape af Kalundborgmotorvejen i starten af næste folketingssamling.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29
Socialistisk Folkeparti:
Sofie Lippert, sofie.lippert@ft.dk, 61 62 49 62
Liberal Alliance:
Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64
Det Konservative Folkeparti:
Niels Flemming Hansen, niels.hansen@ft.dk, 61 62 32 21
Radikale Venstre:
Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37
Dansk Folkeparti:
Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14