Undersøgelse af 2 km lang tunnel i Aarhus sættes i gang
Undersøgelsen af tunnelen under Marselis Boulevard skal blandt andet sikre den bedste byggemetode samt reducere støjen i og efter anlægsperioden. Tunnelen skal øge fremkommeligheden mellem Aarhus Havn og motorvejsnettet.
I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 30 millioner kroner til en miljøkonsekvensvurdering for etableringen af en cirka 2 km lang tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Der er samtidig afsat en ramme på 2,7 milliarder kroner til efterfølgende at gennemføre projektet.
Det har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne sammen besluttet.
Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn, hvor der kører meget tung trafik til og fra havnen. En tunnel under Marselis Boulevard skal være med til at sikre en mere direkte og højklasset forbindelse mellem Aarhus Havn og motorvejsnettet.
Undersøgelsen af den cirka 2 km lange tunnel skal belyse forskellige forslag til byggemetoder og skal blandt andet have fokus på konsekvenserne for vejens naboer under anlægsperioden samt at få planlagt arbejdet, så det generer naboerne mindst muligt. Ligeledes vil miljøvurderingen også omfatte de fremtidige støjforhold, når tunnelen er etableret.
Fakta
Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 30 millioner kroner til en miljøkonsekvensvurdering af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus samt en ramme på 2,7 milliarder kroner til det efterfølgende anlæg. Aarhus Kommune/Aarhus Havn bidrager med 600 millioner kroner til projektet.
Miljøkonsekvensvurderingen skal blandt andet belyse mulighed for byudvikling, geotekniske forhold, trafik, miljø- og klimaforhold samt støjforhold.
Vejdirektoratet står for miljøkonsekvensvurderingen, som indledes med en offentlig idé- og forslagsfase i sommeren 2022. Vejdirektoratet forventer, at undersøgelsen tager ca. to år.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk 61624178
Venstre:
Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18
Dansk Folkeparti
Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31
Socialistisk Folkeparti:
Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk 61623068
Radikale Venstre:
Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk 61625541
Det Konservative Folkeparti
Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21
Nye Borgerlige
Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61625096
Liberal Alliance
Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76
Kristendemokraterne
Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73
Kontakt transportminister Benny Engelbrecht via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14