Ny kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
Efter mange år som kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har Helle S. Andersen opsagt sin stilling med udgangen af april 2022 for at gå på pension. Helle S. Andersen ønskes held og lykke.

Som ny kommissarius starter Charlotte Münter den 1. maj 2022. Charlotte Münter er cand. jur. og har tidligere været ansat som koncerndatadirektør i Justitsministeriets departement og som direktør for flere styrelser, bl.a. Domstolsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og Økonomistyrelsen.
Et stort velkommen til Charlotte Münter.