Gå til hovedindhold
Infrastrukturplan 2035
Nyhed

Ny Ellebjerg Station skifter navn til København Syd

Ny Ellebjerg Station skal fremover hedde København Syd. Navneændringen sker i forbindelse med udviklingen af stationen fra et lokalt knudepunkt til et stort knudepunkt for København.

28. jan. 2022

Indhold

    Ny Ellebjerg Station kommer i fremtiden til at være en af Danmarks største stationer med op mod 37.000 daglige på-, af- og omstigere. Med den nye rolle som et centralt knudepunkt for København, hvor passagerer kan skifte mellem metro, landsdels- og regionaltrafik, S-tog og potentielt international trafik, er der behov for et nyt navn, som i højere grad symboliserer dette.

    Partierne bag Infrastrukturplan 2035 har sammen afsat 2,6 millioner kroner til en navneændring. Det er nu besluttet, at stationen skal hedde København Syd. Midlerne går til at dække DSB’s og Banedanmarks udgifter til selve navneændringen, som kræver nye skilte, nye kort, opdatering af IT-systemer med mere.

    Beslutningen om København Syd

    Sidste forår afholdt transportminister, Benny Engelbrecht, sammen med Politiken en konkurrence, hvor avisens læsere blev opfordret til at komme med forslag til et nyt navn.

    Det mest populære bud fra Politikens læserne på et nyt navn var København S, der fik 45 stemmer. Med navnændringen til København Syd bliver det tydeliggjort, at stationen i langt højere grad end i dag får en rolle som indgang til København for både regional- og landdelstrafikken og potentielt international togtrafik i fremtiden. Stationen bliver således et alternativ til Københavns Hovedbanegård for en række passagerer, som rejser ind, ud eller rundt i København.

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet:
    Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk 61624178

    Venstre:
    Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18

    Dansk Folkeparti
    Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31

    Socialistisk Folkeparti:
    Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk 61623068

    Radikale Venstre:
    Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk 61625541

    Enhedslisten:
    Henning Hyllested, Henning.Hyllested@ft.dk, 61625101

    Det Konservative Folkeparti
    Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21

    Nye Borgerlige
    Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61625096

    Liberal Alliance
    Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76

    Alternativet
    Torsten Gejl, Torsten.Gejl@ft.dk, 61 62 46 51

    Kristendemokraterne
    Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73

    Kontakt transportminister Benny Engelbrecht via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14