Gå til hovedindhold
Nyhed
Lynetteholm

Analyse af samfundsøkonomiske effekter ved udvikling af Østhavnen

Som led i udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering af planen for udviklingen af Østhavnen, herunder Lynetteholm, er der lavet en analyse af de samfundsmæssige effekter af projektet.

8. sep. 2022
Visualisering af Lynetteholm

Visualisering: Cowi/Arkitema/Tredje Natur

Indhold

    I den strategiske miljøvurdering (SMV) af planen for udviklingen af Østhavnen, herunder Lynetteholm, indgår en række kvalitative vurderinger. En analyse af de samfundsmæssige effekter blev igangsat med henblik på at kvantificere en række af disse vurderinger. De samfundsøkonomiske effekter er fremkommet på baggrund af et væsentligt analysearbejde, hvor der er taget udgangspunkt i en konkret version af metrolinjen og Østlig Ringvej for at mindske kompleksiteten af beregningerne.

    Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Transportministeriet, Københavns Kommune, Metroselskabet, Sund & Bælt, By & Havn og Vejdirektoratet med bidrag fra Københavns Universitet, DTU, Klima-, Forsynings- og Energiministeriet og Energistyrelsen.

    Den strategiske miljøvurdering er sendt i offentlig høring, og det er muligt at komme med høringssvar frem til den 9. januar 2023.