Gå til hovedindhold
Nyhed
Infrastrukturplan 2035

Ved Kolding og Vejle skal motorvejen fremtidssikres

Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat midler til udvidelse af E45 ved Kolding og en undersøgelse af udbygningsmulighederne ved Vejlefjordbroen.

3. dec. 2021

Indhold

    E45 spiller en vigtig rolle i trafikafviklingen på det store motorvejs-H, og ikke mindst omkring Kolding bruges motorvejen af mange lastbiler. Partierne bag vejprojekterne i Infrastrukturplan 2035 (S, V, DF, SF, RV, K, NB, LA og KR) har besluttet af afsætte penge til en udbygning af E45 rundt om Kolding for at sikre, at trafikken på den vigtige motorvej også i fremtiden kan afvikles.

    Der blev i 2011 lavet en miljøkonsekvensvurdering af projektet, og den skal i første omgang opdateres forud for det egentlige anlægsprojekt igangsættes. Opdateringen af miljøkonsekvensvurdering skal blandt andet rumme nye trafikberegninger, kortlægning af kapaciteten på strækningen, støjberegninger- og forslag til støjtiltag samt hensyn til beskyttede naturområder.

    Trafikken på E45 over Vejlefjordbroen har været støt stigende de senere år, og der er behov for at undersøge mulighederne for at udvide broen. Broens begrænsede kapacitet kan danne flaskehalse på motorvejsnettet og gøre trafikafviklingen meget sårbar over for uheld.

    Partierne bag vejprojekterne i Infrastrukturplan 2035 er derfor enige om at afsætte 15 millioner kroner fra aftalen til en forundersøgelse af udbygningsmulighederne på broen. Undersøgelsen ventes at tage Vejdirektoratet to år at gennemføre og forventes offentliggjort ved udgangen af 2023.

    I undersøgelsen skal der blandt andet ses på muligheden for at anlægge en helt ny bro parallelt med den gamle, kørsel i nødsporet og udvidelse af den eksisterende bro.

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet:
    Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk 61624178

    Venstre:
    Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18

    Dansk Folkeparti
    Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31

    Socialistisk Folkeparti:
    Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk 61624090

    Radikale Venstre:
    Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk 61625541

    Det Konservative Folkeparti
    Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21

    Nye Borgerlige
    Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61625096

    Liberal Alliance
    Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76

    Kristendemokraterne
    Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73

    Kontakt transportminister Benny Engelbrecht via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14