Jernbanedriften kan bidrage til en øget biodiversitet i Danmark

Banedanmark har med en ny biodiversitetsanalyse undersøgt, hvordan jernbanedriften kan bidrage til en øget biodiversitet i Danmark. Analysen, som er bestilt af transportminister Benny Engelbrecht, har kortlagt biodiversitet på Banedanmarks mange arealer og vil indgå i en samlet biodiversitetsstrategi for transportområdet.

- Biodiversiteten i Danmark har længe været nedadgående, og derfor må vi ikke forsømme nogen mulighed for at fremme den vilde natur. Langs jernbanerne er der masser af plads, der kan bidrage til mere biodiversitet. Samtidig binder banen hele landet sammen, og derfor giver det en helt unik mulighed for at skabe mere sammenhæng mellem de mange mindre naturområder i landet. Det er derfor nærliggende, at analysen også tænkes ind i de kommende forhandlinger om en ny investeringsplan for transportområdet, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Analysen viser blandt andet, at jernbanens rolle som spredningskorridor for dyr- og planter kan styrkes ved at forvalte naturen langs jernbanen under hensyntagen til forskellige plantearter. Det vil medvirke til, at dyr og planter får en chance for at udvikle og formere sig på tværs af deres levesteder.

- For Banedanmark giver det rigtig god mening at arbejde med den vilde natur langs banen. For når vi laver aktiv naturpleje på vores arealer og øger biodiversiteten, så er jernbanen en del af løsningen, der bidrager til at vende den negative udvikling, hvor flere og flere arter ellers er i fare for at uddø, siger Randi Skogstad, der er direktør for Infrastruktur i Banedanmark.

Banedanmark råder i alt over 4500 hektar naturområder, hvilket svarer til omtrent 9.000 fodboldbaner.
Analysen peger på en række indsatser, som både er godt for naturen og jernbanedriften; for eksempel en indsats for at bevare og etablere lysåbne skovbryn, hvor blomstrende buske samtidig giver fødegrundlag for bier og andre bestøvere, hvis antal har været kraftigt nedadgående de seneste år. Skovbryn gør også jernbanen til en bedre spredningskorridor for dyr og planter, så de nemmere kan vandre mellem isolerede naturområder. Samtidig betyder udtyndingen i bevoksningen, at risikoen for driftsforstyrrelser ved nedfaldne træer mindskes.