E20 syd om Odense skal udvides
I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat midler til udvidelse af det sidste stykke af E20 syd om Odense fra fire til seks spor. Derudover skal mulige trafikforbedringer mellem Assens og Odense undersøges nærmere.
Motorvejsstrækningen syd om Odense skal udvides for at undgå en flaskehals på motorvejsnettet på Fyn ved overgangen fra den del af E20, som allerede er udvidet fra fire til seks spor.
Partierne bag vejprojekterne i Infrastrukturplan 2035 (S, V, DF, SF, RV, K, NB, LA og KR) har afsat 2 millioner kroner til en opdatering af den eksisterende miljøkonsekvensvurdering af motorvejsudvidelsen fra 2011. Opdateringen skal danne grundlag for at gennemføre projektet, hvortil partierne bag aftalen har afsat 1.119 millioner kroner til selve udvidelsen af motorvejen. Miljøkonsekvensvurderingen ventes gennemført frem til andet halvår af 2023. Udvidelsen af motorvejen skal mindske risikoen for yderligere trængsel på strækningen, forbedre trafikafviklingen og – sikkerheden. Derudover skal mulighederne for at reducere støj undersøges nærmere, da motorvejen ligger nær boligområder, hvor der er et ønske om at reducere støjbelastningen.
Der er også afsat 5 millioner kroner i Infrastrukturplan 2035 til tilskud til en forundersøgelse af vejforbedringer mellem Assens og Odense. Pengene skal eksempelvis bruges på at belyse mulighederne for at opgradere kommunale veje, blandt andet Rute 168 mellem Odense og Assens. Pengene tilgår Vejdirektoratet, som gennemfører forundersøgelsen i tæt samarbejde med Assens Kommune.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk 61624178
Venstre:
Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18
Dansk Folkeparti
Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31
Socialistisk Folkeparti:
Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk 61624090
Radikale Venstre:
Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk 61625541
Det Konservative Folkeparti
Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21
Nye Borgerlige
Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61625096
Liberal Alliance
Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76
Kristendemokraterne
Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73
Kontakt transportminister Benny Engelbrecht via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14