Cyklens år skydes i gang med 400 mio. kr. til ny cykelinfrastruktur
200 millioner kroner fra Infrastrukturplan 2035 som medfinansiering til cykelinfrastruktur i landets kommuner. Andre 200 millioner kroner afsættes til cykelstier langs statsvejnettet af parterne bag aftalen, som også er enige om, at der i 2022 skal være større fokus på cyklen som attraktivt transportmiddel.
Cyklister på Bornholm, Fyn og i Jylland kan se frem til bedre cykelinfrastruktur, når 200 millioner kroner fra Infrastrukturplan 2035 bliver omsat til bedre cykelinfrastruktur ni steder i landet. Arbejdet med cykelprojekterne kan påbegyndes i 2022, som også er udråbt til Cyklens år af parterne bag infrastukturaftalen.
Det er Vejdirektoratet, der har indstillet de bedste projekter langs statsvejene, som de 200 millioner kroner kan bruges på, og nu er parterne bag infrastrukturaftalen enige om at sætte arbejdet med cykelprojekterne i gang.
Vejdirektoratet har udvalgt projekterne ud fra en række parametre, blandt andet trafiksikkerhed, sammenhæng med det øvrige cykelstinet og uheldsdata. Det tager Vejdirektoratet mellem et og tre år at anlægge de nye cykelstier alt efter projekternes kompleksitet.
I løbet af 2022 skal der desuden laves en cykelstrategi som en integreret del af Cyklens år. Strategien skal sætte retning for, hvordan cykelindsatsen skal målrettes i de kommende år.
Fakta
De første ni cykelprojekter, der finansieres af midler fra Infrastrukturplan 2035, er:
- Norddjurs Kommune: Cykelsti mellem Tværvej og Damkærvej sydvest for Grenaa (Trustrup – Homå) (22 millioner kroner)
- Syddjurs og Norddjurs Kommuner: Cykelsti mellem Kolstrupsvej og Mogenstrupvej øst for Djurs Sommerland (20 millioner kroner)
- Aalborg Kommune: Cykelsti ved Høvejen (8 millioner kroner)
- Jammerbugt Kommune: Cykelsti mellem Aggersund og Skerping (42 millioner kroner)
- Ringkøbing-Skjern Kommune: Cykelsti mellem Egvadvej og Brosbølvej ved Tarm (24 millioner kroner)
- Esbjerg Kommune: Sikring af stikrydsning ved Bjerrumvej (8 millioner kroner)
- Svendborg Kommune: Cykelsti ved Hvidkilde Gods vest for Svendborg (63 millioner kroner)
- Svendborg Kommune: Stikrydsning i Vester Skerninge (2 millioner kroner)
- Bornholm Kommune: Cykelsti i Nexø (11 millioner kroner)
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk 61624178
Venstre:
Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18
Dansk Folkeparti
Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31
Socialistisk Folkeparti:
Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk 61624090
Radikale Venstre:
Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk 61625541
Enhedslisten:
Henning Hyllested, Henning.Hyllested@ft.dk, 61625101
Det Konservative Folkeparti
Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21
Nye Borgerlige
Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61625096
Liberal Alliance
Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76
Alternativet
Torsten Gejl, Torsten.Gejl@ft.dk, 61 62 46 51
Kristendemokraterne
Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73
Kontakt transportminister Benny Engelbrecht via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14