Mere end hver fjerde trafikdræbte mistede livet i en eneulykke

Den hyppigste form for dødsulykke på de danske veje er en eneulykke. Det viser Vejdirektoratets nye rapport om alle de dødsulykker, der skete i trafikken i 2019; en rapport, der bygger på den udvidede dødsulykkesstatistik.

Således var mere end hver fjerde dødsulykke i trafikken sidste år – nærmere bestemt 28 procent – en ulykke, hvor der kun var én kørende trafikant involveret.

Lige herefter, som den næst-hyppigste ulykkesform med dødelig udgang, finder man frontalkollisioner. Knap 20 procent af alle ulykker med dræbte på vejene sidste år skete ved en frontalkollision.

Det får transportminister Benny Engelbrecht til at rette fokus på det fremadrettede trafiksikkerhedsarbejde:

- Det er dybt bekymrende, at vi ser en stigning af dræbte i trafikken. Det er mit klare mål at få antallet af dødsulykker ned, og her er blandt andet fart ofte afgørende for, om trafikanterne overlever. Det har regeringen stort fokus på, senest med udspillet om vanvidskørsel, hvor grove hastighedsovertrædelser skal have større konsekvenser. Samtidig arbejder jeg tæt sammen med relevante parter, herunder kommunerne og politiet om hastigheder i byerne, hvor vi har meget blandet trafik. Rapporten er et vigtigt værktøj i arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden, og jeg håber også, at den vil give alle anledning til at være ekstra opmærksomme i trafikken, for tallene taler jo deres helt eget tydelige sprog, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Uopmærksomhed og utilstrækkelig orientering er fortsat et stort problem

I hele 64 procent af ulykkerne har trafikanterne været uopmærksomme eller ikke set sig godt nok for. Det betyder, at ulykkerne skete, fordi man fx overså en trafikant, man havde vigepligt for, på grund af man ikke havde sin opmærksomhed på kørslen.

- Det er en høj andel, og det er desværre ikke noget nyt. Uopmærksomhed og utilstrækkelig orientering har ligget på samme niveau, siden Vejdirektoratet begyndte undersøgelserne af dødsulykkerne i 2010. Det viser, at det er en kurve, der er svær at knække. Så skal vi vende udviklingen, kræver det, at vi ser på, hvordan vejene kan indrettes, så de understøtter bilisternes kørsel. Kurver skal være synlige, rumleriller kan få den uopmærksomme bilist til at fokusere igen, og autoværn kan forhindre sammenstød, forklarer Vejdirektoratets trafiksikkerhedsekspert Marianne Foldberg Steffensen.

De fire hyppigste ulykkesfaktorer er uopmærksomhed/utilstrækkelig orientering, for høj hastighed, påvirkede trafikanter og chancebetonet kørsel.

Ofte vil der være mere end én faktor i hver dødsulykke. Det betyder, at flere af dødsulykkerne fx både kan skyldes for høj hastighed og kørsel i påvirket tilstand.

En påvirket trafikant er involveret i mere end hver fjerde dødsulykke

Rapporten viser også, at der sidste år var flere af de involverede i dødsulykkerne, der var påvirket af spiritus og/eller narkotika/medicin, end der har været i de seneste år. I 2019 gjaldt det for 56 af de involverede trafikanter i ulykker med dræbte. Vi skal helt tilbage til 2011 for at finde et år, hvor der var lige så mange.

Halvdelen af førerne i eneulykker med dræbte var sidste år påvirket af spiritus, narkotika eller medicin.

Husk de gode råd til at undgå alvorlige trafikulykker

Selvom størstedelen af bilisterne altid bruger sele, så viser analysen af dødsulykkerne, at 30 procent af de dræbte bilister i 2019 ikke brugte sele.

- De gode råd til at undgå alvorlige ulykker i trafikken virker stadig: Spænd selen, orientér dig om andre i trafikken, overhold fartgrænsen og kør aldrig i påvirket tilstand, slutter Marianne Foldberg Steffensen.

Fakta om rapporten Dødsulykker 2019

• Rapporten bygger på en nærmere analyse af hver enkelt dødsulykke på vejene i 2019.
• Hver gang der sker en dødsulykke, besigtiger Vejdirektoratet ulykkesstedet sammen med politiet og evt. en repræsentant fra den pågældende kommune for at analysere, hvorfor ulykken er sket, og hvorfor den blev så alvorlig.

Fakta om dødsulykker i trafikken i 2019

• I 2019 er der registreret 193 dødsulykker med i alt 199 dræbte. Syv ud af 10 dødsulykker skete i en landzone, mens de resterende tre ud af 10 dødsulykker skete inden for byzonetavlerne.
• Det er oftere fodgængere og cyklister, der mister livet i trafikken i byerne, mens det i højere grad er trafikanter i personbiler, der omkommer i dødsulykkerne i landzoner.
• 156 mænd og 43 kvinder mistede livet i trafikken i 2019. Det svarer til, at næsten otte ud af 10 dræbte var mænd.
• De tre hyppigste dødsulykker i 2019 var eneulykker, frontalkollisoner og fodgængerulykker. De udgjorde henholdsvis 28 procent, 19 procent og 15 procent af dødsulykkerne sidste år.

Fakta: Sådan fordeler de dræbte sig på transportmiddel i 2019

• I 2019 var der 87 bilister i personbil, der mistede livet i trafikken. Det er på samme niveau som i de forrige år – med undtagelse af 2018, hvor der var 65 dræbte i personbil.
• Der var 31 dræbte cyklister, hvoraf 10 af dem kørte på elcykel. Det er flere elcyklister, end der har været i årene før. Der var seks dræbte elcyklister i 2018 og tre i 2017 Det hænger bl.a. sammen med, at der bliver kørt mere på elcykel. I 2019 blev ca. 8 % de km, der blev kørt på cykel, kørt på en elcykel, mens andelen var ca. 5 % i 2017 og 2018.
• 30 fodgængere mistede livet i 2019. Det er på niveau med de seneste år.
• 27 motorcyklister og 13 knallert 30-kørere mistede livet i trafikken sidste år. Siden 2010 har der i gennemsnit været 19 dræbte motorcyklister og 10 dræbte knallert 30-førere om året.

Yderligere oplysninger:

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, tlf. 22 38 32 22, mail: mast@vd.dk
Pressechef Martin Hein, Transport- og Boligministeriet, tlf. 41 85 14 83, mail: mhi@trm.dk
Kommunikationskonsulent Elisabeth Aaskov, Vejdirektoratet, tlf. 40 32 62 04, mail: elaa@vd.dk