Gå til hovedindhold
Nyhed

Holder fast i klapbro over Guldborg Sund

S, V, DF, RV, SF og K fra forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen er enige om at fastholde beslutningen om at etablere en klapbro over Guldborg Sund.

17. jun. 2020
Et skilt med transport- og boligministeriets logo sidder i en mur af granit.

Indhold

    Seks af forligskredsens syv partier bag Femern Bælt-forbindelsen (S, V, DF, RV, SF og K) har besluttet at fastholde, at der skal opføres en ny klapbro over Guldborg Sund syd for den eksisterende Kong Frederik IX's bro med en enkeltsporet, elektrificeret jernbane.

    Dermed vil der også fremover være mulighed for gennemsejling af Guldborg Sund og gennem broerne ved Nykøbing Falster.

    For at sikre den højest mulige driftssikkerhed for jernbanetrafikken mellem København og Tyskland via Femern Bælt har forligskredsen samtidig besluttet, at klapbroen ikke åbner for gennemsejling i perioden fra 15. september til 1. april.

    Derudover vil Banedanmark komme til at tilrettelægge antallet af daglige åbninger af broen, så den åbnes for lystsejlere, når det er mest hensigtsmæssigt, og så risikoen for forstyrrelser af jernbanedriften bliver reduceret.

    Kontakt til ordførerne

    • Thomas Jensen (S) tlf.: 6162 4178
    • Kristian Pihl Lorentzen (V) tlf.: 2752 2818
    • Rene Christensen (DF) tlf.: 6162 4390
    • Andreas Steenberg (RV) tlf.: 6162 5075
    • Anne Valentina Berthelsen (SF) tlf.: 6162 3068
    • Niels Flemming Hansen (K) tlf.: 6162 3221