Gå til hovedindhold
Nyhed

Bred politisk aftale om grøn renovering af almene boliger

Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Sikandar Siddique (UFG) besluttet at afsætte 30,2 mia. kroner til grønne renoveringer af almene boliger. Det er den største samlede boligaftale nogensinde.

19. maj 2020

Indhold

    Et bredt politisk flertal står nu bag en aftale om at afsætte 30,2 mia. kroner til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026. Aftalen medfører, at der yderligere skabes incitament til at energirenovere for 6 mia. kr. i den almene boligsektor, fordi der udformes en ny grøn garanti. Aftalen skal sikre sunde og tidssvarende almene boliger – og være til gavn for lejerne, den grønne omstilling og genopretningen af dansk økonomi.

    Med aftalen sættes der allerede nu gang i en ekstraordinær og hurtig afvikling af Landsbyggefondens venteliste, hvortil der afsættes 18,4 mia. kroner i 2020 og 2021. Ventelisteprojekterne gennemgår en to-delt grøn screening og revurdering, som betyder, at projekter med grønne tiltag stiger, således at op mod 85-90 pct. af renoveringerne i fremtiden vil indeholde grønne tiltag. Afviklingen af ventelisten skal holde gang i dansk økonomi og sikre beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen.

    Omkring 1 mio. danskere bor i dag i en almen bolig, og den almene sektor er derfor en vigtig krumtap i den danske boligmasse. Tusindvis af lejere kan nu se frem til, at der bliver taget hul på de tiltrængte renoveringer.

    - Denne aftale sikrer, at vi allerede på kort sigt kan komme i mål med at renovere hele 72.000 boliger. Vi har en unik almen boligsektor i Danmark, som vi skal værne om. Derfor er jeg meget glad for, at et bredt politisk flertal nu står bag en aftale, der vil løfte sektoren markant og sikre bedre boliger til lejerne frem mod 2026. Samtidig står vi i en usædvanlig situation som følge af coronakrisen, der har gjort det helt afgørende, at vi nu fremrykker investeringer for 18,4 mia. kroner, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

    Aftalen er første skridt i en grøn genopretning og betyder et strukturelt skifte i Landsbyggefondens støttesystem, hvor et nyt grønt støttekriterium, en ny grøn garanti og en forsøgspulje giver en grønnere almen sektor i fremtiden.

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen udtaler:

    - Aftalen er ikke kun den største samlede boligaftale nogensinde. Det er også den grønneste og udgør et strukturelt skifte i tilgangen til renoveringer af almennyttige boliger. Renoveringer af de almene boliger bliver i fremtiden markant grønnere, og samtidig får vi afprøvet fremtidens bæredygtige løsninger som store varmepumper og intelligent digital styring af energiforbrug i bygninger, som kan have stor betydning for den grønne omstilling på længere sigt.

    Ordførerne bag aftalen udtaler:

    - Vi står i en meget alvorlig krise, hvor ledighedskøen i Danmark på kort tid er vokset med næsten 50.000. For Venstre er det helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at understøtte danske arbejdspladser i hele landet. Jeg er derfor glad for, at den socialdemokratiske regering har lyttet til Venstre, og at regeringen nu er enig med os i, at vi ved at afsætte penge fra Landsbyggefonden til finansiering af en lang række renoveringsprojekter – grønne, sundheds- og tilgængelighedsfremmende – kan holde hånden under danske arbejdspladser i hele landet, siger boligordfører Heidi Bank (V).

    - I Dansk Folkeparti er vi glade for, at vi har fået afsat et stort beløb til tilgængelighed, så vi sikrer folk kan blive boende i deres bolig, selvom de bliver ældre og gangbesværede. Ydermere har det været en hjertesag for os at sikre, at der kommer nye almene boliger til småøerne, siger boligordfører Mette Dencker (DF)

    - Vi har skabt et bredt politisk og sagligt fundament for at give folk en bedre, mere sundhedsvenlig og energivenlig almen bolig i fremtiden, siger boligordfører Jens Rohde (RV).

    - Denne aftale indeholder klare aftryk af Enhedslistens politik. For os er det vigtigt, at vi både sikrer markante energiforbedringer, og at aftalen samtidig har en social profil, der kommer de mange mennesker til gode, som har brug for en billig bolig. Det har vi banet vejen for med denne aftale. Desuden får vi nedbragt ventelisten for de mange lejere, der går og drømmer at få renoveret deres bolig. Det sikrer samtidig 3.400 lærepladser, fordi vi i Enhedslisten har krævet, at aftalen løfter et uddannelsesansvar, mens vi afvikler ventelisten, siger boligordfører Søren Egge (EL).

    - Vi har alt for mange nedslidte almene boliger, så derfor er det virkelig på tide, at vi kommer i gang med at sikre ordentlige boligforhold og bedre tilgængelighed for de mange mennesker, der bor almennyttigt, og energirenoveringer, som gavner klimaet. Jeg havde gerne set, at vi havde fundet endnu flere penge, da vi desværre ikke kommer helt i mål med det afsatte beløb. Det er først og fremmest en tiltrængt indsats at sætte gang i renoveringsopgaver for 18,4 mia. kr., som venter på at blive igangsat i den almene boligsektor. I SF har vi prioriteret kombinationen af sunde, grønne og bæredygtige almene boliger, siger boligordfører Kirsten Normann Andersen (SF).

    - Vi er glade for at få de 18,4 milliarder kroner ud og arbejde. Til gavn for lejerne - og for at sikre arbejdspladser. Meget vigtigt i den krisetid, dansk økonomi står i. Med aftalen vil pengene også komme klimaet til gavn, og det har været en topprioritet for Det Konservative Folkeparti. Vi har sikret, at grønne private aktører kommer til at spille en afgørende rolle i boligaftalen, så det samlede beløb til energirenoveringer bliver langt større end ellers, udtaler boligordfører Mona Juul (K) og klimaordfører Mette Abildgaard (K).

    - Det er godt, at vi nu får sat tempoet op og et større fokus på klima og bæredygtighed i renoveringer og nybyggeri af vores almene boliger. Bygninger står for 40 procent af vores energiforbrug, og derfor er det vigtigt, at de bliver renoveret klimavenligt og mere bæredygtigt. Jeg er også glad for, at vi får mulighed for at komme i gang med det samme. Det giver en positiv effekt på den grønne omstilling og på arbejdspladser her efter coronakrisen, siger Josephine Fock, politisk leder, Alternativet.

    - Jeg er glad for, at vi har fået en aftale, der bidrager til grøn omstilling. Jeg er særligt glad for, at aftalen indebærer, at energibesparende klimatiltag fremover gives højere prioritet. Det glæder mig på boligforeningernes vegne, at renoveringsstøtten nu er på vej, så ventelisterne kan nedsættes. Endelig er det et stort plus, at aftalen indebærer mange nye arbejdspladser, hvor 14 procent af arbejdspladserne er lærlingepladser, siger Sikandar Siddique (LG).


    Fakta:

    Overordneret om aftalen

    • Der afsættes 30,2 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor i perioden 2021-2026.
    • Heraf fremrykkes 12 mia. kr. til 2020, og der afsættes 6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i Landsbyggefonden. Aftalen medfører, at der yderligere skabes incitament til at der energirenoveres for 6 mia. kr. i den almene boligsektor, fordi der udformes en ny grøn garanti. Samlet set vil der med aftalen i alt kunne renoveres for 36 mia. kr. i den almene boligsektor.

    Grøn afvikling af ventelisten 2020-2021

    • Der er 453 godkendte projekter på ventelisten, som vedrører 72.000 boliger.
    • Ventelisteprojekterne gennemgår en to-delt grøn screening og revurdering, som betyder, at projekter med grønne tiltag stiger fra 1/3 til op til 55 pct.

    Grønne tiltag i forslaget

    • Aftalen betyder et strukturelt skifte mod en grønnere almen sektor.
    • Landsbyggefonden skal fremover også prioritere støtte til sager med energibesparende tiltag sammen med sager, der indeholder udbedring af byggeskader og sunde boliger. I dag prioriteres der efter trangskriteriet, hvor det vurderes, hvilke projekter, der har det mest påtrængende behov. Trang og grønne tiltag skal fremover gå hånd i hånd og vurderingen er, at 85 – 90 % af nye projekter vil indeholde grønne tiltag.
    • Dette suppleres af to yderligere grønne tiltag:
      1) Der etableres en garantiordning i Landsbyggefonden, som skal garantere for rentable energiinvesteringer for op til yderligere 6 mia. kr. Det skal øge incitamentet for beboerne til at foretage energirenoveringer.
      2) Pulje på 200 mio. kr. i alt i 2021-2026. i forsøgsmidler til en mere grøn og bæredygtig og digital almen boligsektor bl.a. til forsøg med varmepumper i større bygninger. Heraf afsættes 50 mio. særskilt til digitalisering.

    CO2 og Energi

    • Aftalen skønnes at medføre en reduktion op til 47.000 tons CO2.*
    • Aftalen forventes at sænke energiforbruget med ca. 470 gigawatt/timer, hvilket svarer til varmeforbruget for 38.000 lejligheder.

    Mere gennemsigtigt støttesystem

    • Landsbyggefondens støttesystem er generelt effektivt og understøtter sektorens formål. Systemet er dog kompliceret og indeholder en række uhensigtsmæssige incitamenter.
    • Med aftalen gennemføres en række ændringer af støttesystemet for at gøre det mere gennemsigtigt og målrettet.

    Tilvejebringelse af flere billige boliger

    • Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvilke modeller der bedst kan understøtte tilvejebringelsen af billige boliger.
    • Arbejdsgruppen skal undersøge Nybyggerifondens økonomi i de kommende år og vurdere, hvor mange midler der kan aktiveres frem mod 2026.
    • Samtidig skal arbejdsgruppen se på, hvordan de billige almene boliger kan blive mere bæredygtige.

     

     

    *Regeringen afsætter med klimahandlingsplanen 2,3 mia. kr. for perioden 2020-2024 til udskiftning af olie og naturgasfyr med grøn fjernvarme og varmepumper. Oliefyr og naturgasfyr i den almene sektor kan blive udskiftet gennem disse puljer. Regeringen foreslog i udspillet til boligaftalen, at der skulle afsættes 50 mio. kr. til udskiftning af oliefyr. De 50 mio. kr. er i stedet lagt oveni den grønne garanti og forsøgspuljen, som samlet set har fået tilført 150 mio. kr. i forhold til regeringens oprindelige udspil. CO2-effekten er derfor 47.000 tons CO2 i stedet for 50.000 i regeringens oprindelige boligudspil, da effekten fra udskiftning af oliefyr i den almene sektor er flyttet over i klimahandlingsplanen.