Minister vil undersøge mulighed for at lave ekstra spor på motorveje

Flere og flere biler begynder efterhånden at kunne holde vognbanen selv med det såkaldte Lane Keeping Assistance - (LKA). Samtidig er teknologien mere sikker, end når vi mennesker selv skal holde bilen på vognbanen. 

Derfor gør teknologien det muligt, at biler kan køre på en smallere vognbane, uden at det går ud over trafiksikkerheden. Vejdirektoratet har på den baggrund undersøgt mulighederne for at skabe plads til en ekstra, men smallere vognbane på motorvejene. 

Ifølge Vejdirektoratet er det på nogle - men ikke alle - motorveje muligt at etablere et ekstra smalt spor. Som udgangspunkt skal motorvejen have 6 spor eller flere (dvs. 3 eller flere i hver retning). Og hvis man eksempelvis anlægger et fjerde spor på en motorvej, der i dag er tre-sporet, vil kapaciteten på vejen øges med 33 procent. Og det kan gøres til en brøkdel af prisen for at lave egentlige vejudvidelser, hvor vejen skal gøres bredere for at få et ekstra spor.

Det er almindeligt, at vognbanerne på motorvejene er 3,5 meter brede, mens 99 pct. af alle biler er under 2,1 meter brede. Og producenter har til Vejdirektoratet oplyst, at biler med LKA kan køre forsvarligt på baner, der 2,5 meter brede. Det giver helt nye muligheder for at lave smallere vognbaner, som kan give plads til flere biler på samme strækning. Og det er nogle muligheder, ministeren og transportordførerne fra DF, V, LA og K mener, vi skal gribe.

- Den nye teknologi i bilerne indeholder spændende perspektiver for at afhjælpe problemer med kritisk trængsel på flere motorvejsstrækninger herhjemme. Vi mener derfor, at vi skal have undersøgt, hvordan vi kan udnytte de nye teknologiske muligheder, som kan sikre en bedre mobilitet i samfundet, siger Ole Birk Olesen og fortsætter:

- Derfor vil jeg bede Vejdirektoratet om at udarbejde en plan for, hvordan vi uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden kan udnytte bilernes nye muligheder for at holde vognbanen selv til at etablere forsøg med smallere vognbaner på udvalgte strækninger af motorvejsnettet.

Samtidig skal Vejdirektoratet undersøge, om de smallere vognbaner på egnede strækninger kan være en mulighed generelt og ikke bare for biler med den nye teknologi, der kan holde vognbanen selv. 

Og så skal Vejdirektoratet afklare, hvordan smalle vognbaner kan indpasses i færdselsloven, samt hvordan sporene for de særlige LKA-baner skal afmærkes. Samtidig skal det overvejes, hvordan der skal kommunikeres til de øvrige trafikanter, herunder udenlandske trafikanter.

Eksempler fra Holbækmotorvejen
Vejdirektoratet har set på en konkret strækning på Holbækmotorvejen, hvor deres vurdering er, at der kan etableres et ekstra smalt spor for 3,8 mio. kr. pr. km. Her handler det mest af alt om ny afstribning, nye skilte og flytning af nogle dræn. Det er væsentligt billigere end en egentlig udvidelse af vejen, hvor broer og tilslutningsanlæg skal ombygges. Til sammenligning kostede udvidelsen med et ekstra spor på Køge Bugt Motorvejen ca. 150 mio. kr. pr. km.

På Holbækmotorvejen vil det ifølge Vejdirektoratet betyde bedre fremkommelighed på grund af mulighed for højere hastighed: Hvor man i 2020 uden et LKA-spor i gennemsnit vil køre 94 km/t i myldretiden mod Roskilde, vil man ved at etablere et dedikeret spor kunne øge hastighederne for personbiler til hhv. 102 km/t i de blandede spor og 110 km/t i LKA-sporet. I 2025 vil der kun kunne køres 88 km/t uden et LKA-spor, hvorimod der vil kunne køres 108 km/t i både de blandede spor og LKA-sporet. Gevinsten afhænger dels af, hvor meget trængsel, der er på vejen, og dels af, hvor stor en andel af bilerne der har LKA.