Per Jacobsen tiltræder som direktør for Banedanmark fredag
Foranlediget af, at den nye direktør for Vejdirektoratet Jens J. Holmboe nu er udnævnt og tiltrådt, fremrykkes den hidtidige vejdirektør Per Jacobsens tiltræden som direktør for Banedanmark til 12. februar 2016.

Den nuværende direktør for Banedanmark Jesper Hansen fratræder som direktør den 11. februar 2016. Ansættelsen fortsætter som forudsat frem til udløbet af hans åremålsansættelse den 31. marts 2016. Jesper Hansen vil i denne periode stå til rådighed for den nye direktør.