Lovforslag i Folketingsåret 2020/2021

I Folketingsåret 2020/2021 er følgende lovforslag vedtaget 

L 36 Forslag til lov om ændring af færdselsloven

(Tilbageholdelse og henstilling af køretøjer og adgang til kontrolbesøg i virksomheder, der udfører vejtransport af farligt gods).

Resumé:
Lovforslaget implementerer artikel 5 og 6 i kontroldirektivet vejtransport af farligt gods-området (95/50/EF), som forpligter medlemsstater at foretage kontrol med vejtransport af farligt gods.

Artikel 5 i kontroldirektivet fastsætter, at en kontrolmyndighed kan tilbageholde eller henstille et køretøj til et sted, som myndigheden anviser, indtil køretøjet er i overensstemmelse med reglerne om vejtransport af farligt gods. Denne kontrolopgave placeres med lovforslaget efter aftale med Justitsministeriet hos Rigspolitiet, da den operative vejkontrol foretages af politiet.

Artikel 6 i kontroldirektivet fastsætter, at der i forebyggende øjemed kan aflægges kontrolbesøg i virksomheder, og at transporter i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne om vejtransport af farligt gods skal bringes i overensstemmelse med disse regler, før de forlader virksomheden, ligesom der kan iværksættes andre foranstaltninger. Denne kontrolopgave placeres med lovforslaget ved Færdselsstyrelsen, der besidder den tekniske fagkundskab inden for vejtransport af farligt gods.

Loven træder i kraft 1. juli 2021.

L 37 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om registrering af køretøjer.

(Forsøg med selvkørende enheder m.v.).

Resumé:
Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere regler for forsøg med selvkørende enheder, herunder om selvkørende enheders hastighed, placering på vej, brug af signaler og tegn, lygteføring, fragt af gods og identifikationsnummer samt om krav til ansøgning om tilladelse til forsøg. Forsøgsordningen og tilsynet med de tilladte forsøg foreslås finansieret via gebyrer, og vil dermed være brugerbetalt.

Med forslaget pålægges tilladelsesindehaveren færdselslovens objektive erstatningsansvar og forsikringspligt for eventuelle skader forvoldt af en selvkørende enhed under et forsøg. Desuden foreslås det, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om straf, herunder om det strafferetlige ansvarssubjekt for overtrædelse af færdselslovens regler.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om registrering af køretøjer, sådan at de selvkørende enheder ikke skal registreres i Køretøjsregisteret med deraf følgende krav om nummerplade. I stedet skal der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om identifikationsnummer og andre tiltag for at lette identifikationen af fører og tilladelsesindehaver.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

L 38 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og færdselsloven.

(Ændring af reglerne om særlig råden over vejareal for udlejningscykler og visse udlejningskøretøjer, kommunernes mulighed for at fjerne cykler m.v.).

Resumé:
Lovforslaget skal skabe klare rammer for, hvordan særlig de kommunale vejmyndigheder skal administrere reglerne i forhold til den nye type af udlejningskoncepter for køretøjer, som er kendetegnet ved, at de ikke har et fast udlejningssted, men derimod placeres af kunden dér, hvor vedkommende skal hen.

Formålet er også at skabe bedre mulighed for parkering af cykler, så kommunerne får hjemmel til at fjerne henstillede cykler under visse forudsætninger.

Herudover indeholder lovforslaget en ændring af færdselsloven, så vejmyndighederne og Færdselsstyrelsen kan pålægge op til tre parkeringsafgifter for samme parkeringsforseelse. Desuden får kommunerne hjemmel til under visse omstændigheder at fjerne køretøjer, som har fået pålagt tre parkeringsafgifter for samme forseelse.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

L 39 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Indførelse af pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede og visse firehjulede motorkøretøjer m.v.).

Resumé:
Lovforslaget omfatter en pligt til at anvende styrthjelm ved kørsel på trehjulede og lette firehjulede biler (quadricykler), herunder visse ATV’er (All Terrain Vehicle). Disse køretøjer er omfattet af den overordnede definition af bil – og ikke motorcykler – hvor der med de nuværende regler ikke er pligt til at anvende styrthjelm.

Desuden foreslås den eksisterende undtagelse om politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt teleudstyr udvidet, så alle former for håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater undtages fra forbud om brug under kørsel, hvis brugen er nødvendig af hensyn til politiets og redningsberedskabets operative indsats eller taktiske og operative uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Undtagelsen vil også omfatte de såkaldte race marshals, som er civile motorcyklister, der er uddannet til at foretage kørende færdselsregulering fra motorcykel.

Derudover indeholder forslaget en præcisering af § 68, stk. 5. Med de nuværende regler kan transportministeren forbyde brugen af et køretøj, hvis færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet. Med præciseringen vil det fremgå, at transportministeren også kan indskrænke området, hvor et køretøj benyttes.

Reglerne om politiets og redningsberedskabets brug af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater under kørsel træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Reglerne om pligt til at anvende styrthjelm og præcisering af § 68, stk. 5, træder i kraft den 1. januar 2021.

L 40 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde.

(Offentliggørelse af nationalitetsregisteret, arbejdsmiljø og indberetning af begivenheder).

Resumé:
Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til at offentliggøre oplysninger i det danske nationalitetsregister over luftfartøjer (nationalitetsregisteret).

Forslaget indebærer desuden en ændring af bestemmelserne om arbejdsmiljø for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøjer, så lovgivningen bringes i overensstemmelse med de faktiske forhold og delvis tilpasses reglerne i den generelle arbejdsmiljølovgivning, som regulerer tjeneste på landjorden.

Herudover ændres bestemmelserne om indberetning af begivenheder, så der efter gennemførelsen af den seneste EU-forordning på området kan skabes ensartede rammer for indberetning af alle typer af flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder i hele rigsfællesskabet. Det gælder også for dansk registrerede luftfartøjer, der ikke er omfattet af EU-reglerne på området, og for reglerne om straffrihed, der relaterer sig til indberetningen.

Forslaget indeholder desuden en ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde, der ikke længere er aktuel. Den fortsatte danske deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde varetages herefter i kraft af regeringens almindelige beføjelser og de beføjelser, som transportministeren har i medfør af lov om luftfart.

Loven træder i kraft den 31. januar 2021.

L 41 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart.

(Fastlæggelse af safetyafgiften og regulering af erstatningsansvarsgrænser).

Resumé:
Med lovforslaget foreslås det – som følge af et væsentlig ændret passagerantal i kølvandet på covid-19-pandemien – at fastholde niveauet for safetyafgiftssatsen i 2021, at fastlægge afgiftssatsen til 6,00 kr. pr. 1. januar 2022 og at udskyde den årlige regulering i henhold til reguleringsmekanismen i loven til den 1. januar 2025. Afgiften følger luftfartsloven og har til formål at finansiere det statslige tilsyn med luftfartssikkerheden.

Desuden foreslås en regulering af erstatningsansvarsgrænserne i luftfartsloven, så de er i overensstemmelse med pristalsreguleringen i Montrealkonventionen, som regulerer de gældende regler for luftfartsselskabernes erstatningsansvar.

Derudover foreslås det at ændre de bestemmelser i luftfartsloven, hvor der anvendes kønsbetegnelser, da det ikke vurderes at være af betydning for bestemmelsernes anvendelse at benytte kønsbetegnelse.

Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2021, dog med undtagelse af forslaget om at fastlægge afgiftssatsen til 6,00 kr., der først træder i kraft den 1. januar 2022.

L 84 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven.

(Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter).

Resumé:
Lovforslaget tilretter implementeringen af vvm-direktivet i vejloven og jernbaneloven som følge af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2019/2221 af 10. oktober 2019. Hovedparten af de foreslåede ændringer indebærer en videreførelse af gældende ret, da der er tale om sproglige præciseringer af bestemmelsernes ordlyd, så disse følger direktivets ordlyd og krydshenvisninger.

Derudover tillægges transportministeren med lovforslaget kompetence til – i de tilfælde, hvor et statsligt anlægsprojekt varetages af et statsligt selskab som f.eks. Sund & Bælt – at bemyndige statslige selskaber til at udøve samtlige beføjelser, som Vejdirektoratet og Banedanmark er tillagt som bygherrer efter miljøvurderingskapitlerne i de to love.

Desuden tillægges bygherren kompetence til at anmode om, at et konkret vej- eller jernbaneanlægsprojekt omfattet af lovenes bilag 2 skal undergå en miljøkonsekvensvurdering, uden at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har truffet screeningsafgørelse herom.

Desuden foreslås vvm-direktivets artikel 2, stk. 4, implementeret i lovene, hvilket giver mulighed for, at et konkret projekt kan fritages fra bestemmelserne om miljøkonsekvensvurdering, hvis de f.eks. er til hinder for, at Banedanmark hurtigst muligt kan udbedre skader på jernbaneinfrastrukturen efter en oversvømmelse eller lignende ekstraordinær begivenhed.

Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

L 117 Forslag til lov om ændring af taxiloven.

(Afskaffelse af bopælskrav i EU/EØS ved tilladelser til erhvervsmæssig persontransport og kørselskontorer, godkendelse af ansvarlige ledere og chaufførkort).

Resumé:
Formålet med lovforslaget er at bringe taxiloven i overensstemmelse med EU-retten, efter det i forbindelse med en tilsynssag i december 2019 blev konstateret, at kravet i taxiloven om bopæl i EU/EØS for ejerkredsen bag en virksomhed, der søger tilladelser til erhvervsmæssig persontransport og tilladelser til at drive kørselskontor, er i strid med EU-rettens krav om fri bevægelighed og den frie etableringsret. En justering af taxiloven er derfor påkrævet, og bopælskravet udgår dermed af loven.

Samtidig foreslås det, at de øvrige bopælskrav i taxiloven også udgår – dvs. kravet om, at en ansvarlig leder i henholdsvis en vognmandsvirksomhed og et kørselskontor skal have bopæl i EU eller EØS, og at en chauffør skal have bopæl i EU eller EØS – da der tilsvarende kan rejses tvivl om disse kravs forenelighed med EU-retten.

L 127 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Skærpet indsats mod vanvidskørsel).

Resumé:
Med lovforslaget ønsker man at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, herunder ulovlig kap- og væddekørsel. Adgangen til at konfiskere køretøjer i førstegangstilfælde udvides til at omfatte tilfælde af særlig hensynsløs kørsel og kørsel med meget høje hastigheder. Samtidig skal konfiskation i disse tilfælde samt i tilfælde af spirituskørsel med en alkoholpromille på over 2,00 som det klare udgangspunkt ske uanset ejerforhold – og dermed også i tilfælde, hvor føreren ikke selv ejer det anvendte køretøj.

Desuden angiver forslaget retningslinjer, der vil skærpe straffen markant for kørsel med meget høje hastigheder, ulovlig kap- og væddekørsel og for kørsel i frakendelsestiden, hvis førerretsfrakendelsen skyldes særlig hensynsløs kørsel, kørsel med meget høje hastigheder eller spirituskørsel med en alkoholpromille over 2,00.

Lovforslaget indeholder endelig regler, der vil indebære en markant skærpelse af tidsrummet for førerretsfrakendelser, der skyldes kørsel med meget høje hastigheder, ulovlig kap- og væddekørsel eller chikanøs kørsel, der hindrer politiets eftersætning af andre køretøjer.

L 128 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Forhøjelse af afgift ved ulovlig standsning på handicapparkeringspladser og differentieret parkeringsafgift for lastbiler og busser afhængigt af betalingstidspunkt).

Resumé:
Med lovforslaget foreslås en fordobling af afgiften for overtrædelse af de særlige regler om ulovlig standsning på parkeringspladser reserveret til brug for personer med handicap. Derudover foreslås der indført en differentiering af parkeringsafgifter for lastbiler og busser på statslige veje, så afgiften bliver mindre, jo hurtigere afgiften inden for nærmere fastsatte frister indbetales. Formålet hermed er at fremme god betalingsadfærd for parkeringsafgifter udstedt på motorvejsnettets rastepladser ved at fremme den pågældende chaufførs incitament til hurtigt at betale afgiften.

L 158 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Resumé:
Med lovforslaget foreslås en ophævelse af den revisionsbestemmelse af Tempo 100-ordningen, som indgik i lov nr. 385 vedtaget den 27. april 2016, og hvormed campingvogne og andre registreringspligtige påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. kan godkendes til at køre 100 km/t på motorveje. Ifølge revisionsbestemmelsen skulle transportministeren senest i folketingsåret 2020-21 fremsætte forslag om revision af lovens indflydelse på færdselssikkerhed med afsæt i trafiksikkerhedsmæssige data.

En evaluering af ordningen foretaget i sommeren 2020 viser samlet set, at der ikke er en øget færdselssikkerhedsmæssig risiko ved at køre med påhængskøretøjer, der er Tempo 100-godkendte. På den baggrund foreslås revisionsbestemmelsen ophævet med dette lovforslag.

L 167 Forslag til lov om ændring af lov om infrastruktur for alternative drivmidler.

(Brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler).

Resumé:
Med lovforslaget gives transportministeren bemyndigelse til ved bekendtgørelse at implementere dele af AFI-direktivet (EU-direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014) om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i dansk lovgivning.

Transportministeren kan med forslaget fastsætte nærmere regler om anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler, herunder om videregivelse af oplysninger om solgte køretøjer i Danmark og priser for drivmidler til brug for beregning og sammenligning af gennemsnitlige priser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler for udvalgte bilsegmenter.

Desuden foreslås indført hjemmel til, at transportministeren ved bekendtgørelse kan delegere sine beføjelser efter loven til myndigheder under Transportministeriet og fastsætte regler om klageadgang, herunder om afskæring af klageadgang.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

L 168 Forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

(Ændring af finansieringsstruktur som følge af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020).

Resumé:
Med lovforslaget implementeres Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 om statsstøtte, som den danske stat har ydet til Femern A/S.

Lovforslaget indebærer, at Femern A/S ikke vil kunne udbetale udbytte til A/S Femern Landanlæg med statsstøtte. Femern A/S vil heller ikke kunne finansiere drift med statsgaranti og/eller statslån, og Femern A/S’ mulighed for at anvende statsgarantier til derivattransaktioner fjernes.

Lovforslaget implementerer desuden begrænsninger i beløb og varighed for lån med statsstøtte og statslige genudlån til Femern A/S, og provisionsbetalingen for statsgaranterede lån og statslån forhøjes fra 0,15 pct. p.a. til samlet 2,0 pct. p.a.

Derudover indebærer lovforslaget, at A/S Femern Landanlæg som moderselskab for Femern A/S får mulighed for at videreudlåne statsgaranterede lån og statslån til Femern A/S.

Endelig indebærer lovforslaget, at Femern A/S ikke kan ændre generelle rabatordninger og indføre nye rabatordninger. Denne kompetence vil dermed alene tilfalde transportministeren.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

L 214 Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber.

(Trafikverkets indkøb af nattogtrafik i Danmark)

Resumé:
Lovforslaget handler om at gøre det muligt for den svenske statslige trafikkøber, Trafikverket, at indkøbe nattogtrafik som offentlig servicetrafik på jernbanestrækningen mellem Sverige og Tyskland/Belgien via Danmark.

Trafikverket vil være ansvarlig for udbud, indkøb og kontraktopfølgning af trafikken, mens transportministeren fortsat er ansvarlig for indkøb af togtrafik på det statslige danske jernbanenet. Aftalen vil bidrage til daglige afgange fra Sverige til andre europæiske lande, hvor danske togrejsende også vil få mulighed for at vælge nattog.

Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sit samtykke efter grundlovens § 19 til, at transportministeren på Danmarks vegne tiltræder aftalen med Trafikverket. Trafikken skal køre i perioden fra august 2022 og 4 år frem med mulighed for op til 2 års forlængelse, og aftalen udløber samtidig med den eller de kontrakter, som aftalen giver Trafikverket mulighed for at indgå, dvs. senest den 1. august 2028.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.