Energieffektivisering i Transport- og Boligministeriet
Transport- og Boligministeriet arbejder målrettet og systematisk med effektivisering af energiforbruget i ministeriets institutioner, styrelser og departement.

26. november 2020
Det nuværende udgangspunkt for energieffektiviseringen er fastlagt i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner.
Transport- og Boligministeriet er en af de større energiforbrugere i staten, idet ministeriet varetager en række store driftsopgaver, herunder drift af tekniske anlæg inden for bane, vej og lufttrafik.
Forbruget hertil udgør op mod 3/4 af det samlede energiforbrug i ministeriet og er kendetegnet ved at være meget påvirkelig af vejrlig og det generelle aktivitetsniveau i samfundet. Som eksempel vil en stigning i den kollektive trafik betyde et øget energiforbrug til de banetekniske anlæg, ligesom en hård vinter med meget frost vil betyde et øget forbrug til opvarmning af sporskifteanlæg.
Transport- og Boligministeriets institutioner arbejder for at begrænse energi- og vandforbruget ved at:
- Indkøbe energieffektive produkter
- Have en energieffektiv drift og vedligeholdelse af institutionens ejede og lejede bygninger
- Have fokus på energiøkonomisk adfærd
- Arbejde med identificeringer, målsætning og effektivisering af energiforbruget
Transport- og Boligministeriets energiansvarlige koordinerende kontaktperson (MEK) er Erik Stig Hansen.